Som flere tyske medier kunne berette allerede lørdag, så tiltræder Frank Arnesen som ny sportsdirektør i den tyske Bundesliga-klub Hamburger SV til sommer. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Frank Arnesen, der i øjeblikket indtager en ledende rolle i den engelske storklub Chelsea, begynder i sit nye job til sommer. Aftalen er af tre års varighed.
- Jeg er meget glad for, at vi har fundet denne storartede løsning, siger bestyrelsesformand Ernst-Otto Rieckhoff til hjemmesiden.
- Frank Arnesen har ikke kun erfaring som leder i en international topklub, han kan med sit fokus på udvikling og træning af unge spillere få banebrydende betydning for os i fremtiden, siger formanden videre.
Frank Arnesens kom til Chelsea i 2005 og har gennem hele sin tid i London-klubben haft som altoverskyggende opgave at udvikle klubbens talentrekruttering og skabe førsteholdsspillere fra egne rækker.
Inden jobbet i Chelsea nåede han at være sportsdirektør i Premier League-klubben Tottenham i et år.
Før det var han i 10 år sportsdirektør i PSV Eindhoven, og det var her, han slog sit navn fast som en af fagets bedste til at spotte og udvikle talenter. Blandt andet har han opdaget Ronaldo, Romario og Ruud van Nistelrooy - sidstnævnte spiller i dag for HSV.
Allerede sidste år meddelte Arnesen, at han ville stoppe i Chelsea sommeren 2011, fordi han ønskede nye udfordringer.
Han har siden været sat i forbindelse med både Manchester City, Real Madrid, Ajax Amsterdam samt jobbet som dansk landstræner efter Morten Olsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie