OL-bronzevinder skuffer: Slået tidligt ud efter advarsler
Turpal Bisultanov måtte skuffende se sig slået allerede i kvartfinalen ved U/23-VM. Arkivfoto: Imago/Ritzau Scanpix
Imago/Ritzau Scanpix
OL-bronzevinderen røg tidligt ud i Tirana.
TIRANA: Bryderen Turpal Bisultanov, der for to måneder siden vandt en bronzemedalje ved OL i Paris, kunne ikke helt finde formen og takterne fra de glade dage i Frankrig, da han i går stillede op ved sit første stævne efter OL.
Ved U/23-VM, der var hans sidste mulighed for at blive ungdomsverdensmester, røg han ud allerede i kvartfinalen og missede dermed chancen for at bryde om medaljer.
Ved stævnet i den albanske hovedstad Tirana indledte Turpal Bisultanov sin vej mod medaljekampene i kvalifikationen i 87-kiloklassen mod normanden Exauce Mukubu, i et opgør som den danske bryder vandt forholdsvis ubesværet med 6-1 over den tidligere U/23-verdensmester.
I ottendedelsfinalen stod han over for ungarske Peter Doemoek, som blev fejet af madrassen med en sejr på 4-0.
Men i kvartfinalen gik det galt mod iranske Yasin Yazdi, da kampens dommer pludselig begyndte at blande sig i slutfasen.
Tynd advarsel
Med 30 sekunder tilbage af kampen førte Turpal Bisultanov med 2-1, men fik så en advarsel for nikke en skalle og derefter en advarsel mere, og det ændrede naturligvis kampens karakter, da det kostede på pointkontoen.
Hele 8-2 ender iraneren med at vinde til sidst, i det den danske delegation i Tirana betegnede som en farce.
- Det var en tynd tynd advarsel, og i vores øjne en helt godnat afgørelse på kampen, lød det fra sportschef Thor Hyllegaard efter den dramatiske kvartfinale, som altså sendte Turpal Bisultanov ud af turneringen.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst