OL-drømme holder danske svømmere hjemme fra VM
Pernille Blume og de øvrige danske topsvømmere har allerede stort fokus på OL i Tokyo 2020, og det koster deltagelsen ved kortbane-VM. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der vil ikke være en eneste dansker i bassinet ved kortbane-VM i Kina. OL-sigte er årsagen til fravalget.
Dansk Svømmeunion og de danske topsvømmere har allerede øjnene rettet mod OL i Tokyo. Så meget at ingen danske svømmere vil være at finde i bassinet til denne uges kortbane-VM i Kina.
Det er ganske enkelt sparet væk, fordi pengene kan bruges bedre i forhold til drømmene om metal i Tokyo.
- Det, der er den altoverskyggende prioritet for os og de danske svømmere, er de olympiske discipliner på langbane. Derfor afvejer vi altid alle de forskellige mesterskaber, der er i svømning, op mod hinanden, siger sportschef Lars Green Bach til DR.
Men at der ikke vil være et eneste dannebrogsflag på startlisten er der intet underligt i, fastslår han.
- Det er mere unormalt, hvis vi deltog ved alle internationale begivenheder. Vi har tidligere ikke deltaget i VM på kortbane, og i 2012 deltog svømmerne sågar ikke i EM på langbane, da det kolliderede med forberedelserne frem mod OL i London.
Det er hele tiden en afvejning med det olympiske perspektiv for øje, forklarer Lars Green Bach.
I stedet valgte svømmeunionen at bruge pengene på en træningslejr til Nagano i Japan i efteråret.
Kvalifikationen til OL begynder til sommer med langbane-VM i Sydkorea.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned