OL-landshold i fodbold forbereder sig i Sydkorea
Det danske U23-landshold, som skal til OL i Rio, forbereder sig med tre kampe i Sydkorea fra 2. til 6. juni.
OL-landstræner Niels Frederiksen får mulighed for at vurdere potentielle olympiske deltagere i Sydkorea i begyndelsen af juni.
Her skal OL-holdet, der vil bestå af U23-spillere samt tre ældre spillere, deltage i en firenationersturnering. De øvrige deltagere er Nigeria, Honduras og Sydkorea.
Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.
1. juni, dagen før den første kamp i Sydkorea, skal Niels Frederiksen indlevere sin bruttotrup til OL.
- Dem, jeg tager med til Sydkorea, er også spillere, der alle er relevante i forhold til den kommende OL-trup.
- Vi tager ikke spillere med, som, vi med sikkerhed ved, ikke kommer i betragtning til den endelige OL-trup, understreger Frederiksen og uddyber:
- Når det er sagt, har vi jo forhåbentlig også flere af vores OL-spillere med i den trup, der tager til Japan (samtidig med A-landsholdet, red.), så det er en god anledning til også at se nogle spillere an, der kan være relevante for en eventuel plads i OL-truppen og få muligheden for at lære dem bedre at kende, siger Frederiksen.
Han har en løbende dialog med A-landstræner Åge Hareide om de relevante spillere, der kunne være relevante for A-landsholdet, som er i spil til OL-holdet.
Ved OL i august skal Danmark spille mod Irak, Sydafrika og Brasilien.
Længe var der usikkerhed om, hvilke spillere, Niels Frederiksen måtte udtage til OL, som finder sted samtidig med Superligaen og europæiske klubturneringer.
I midten af april kunne DBU og Divisionsforeningen dog meddele, at man var nået frem til en aftale om udtagelseskriterierne. Den aftale indebærer følgende krav og undtagelser:
- Alle klubber er forpligtet til at stille to spillere til rådighed.
- Det må ikke omfatte klubbernes førstemålmænd.
- Hver klub kan vælge én spiller, der ikke står til rådighed.
- DBU må ikke udtage spillere fra de fire klubber, der spiller europæiske kampe.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie