OL-medaljevindere går sammen i ny sejlsportssatsning
Sammen med Anette Viborg Andreasen deltog Allan Nørregaard i 2016 ved OL i Nacra 17-klassen. Parret fik en 12.-plads. Foto: William West/Ritzau Scanpix
William West/Ritzau Scanpix
Allan Nørregaard og Katja Salskov-Iversen forsøger sig sammen i den olympiske mixklasse Nacra 17.
Sejleren Allan Nørregaard vandt OL-bronze i 49er i 2012. Fire år senere gjorde Katja Salskov-Iversen det samme i kvindevarianten 49erFX.
I den kommende tid er de to succesrige sejlere i samme båd, når de går sammen i den olympiske mixklasse Nacra 17.
Dansk Sejlunions sportschef, Thomas Jacobsen, har store forventninger til den nysammensatte duo.
- Katja og Allan er på mange måder et oplagt match. Det er to verdensklassesejlere, der har vist, at de kan præstere, når presset er allerstørst.
- Og de har samtidig vist lovende takter i deres foreløbige træninger. Derfor er det en konstellation, der i høj grad er værd at teste, og jeg forventer, at de relativt hurtigt vil kunne sejle sig op på et internationalt niveau, siger Thomas Jacobsen i en pressemeddelelse.
Allan Nørregaard var i 2016 med ved OL i Rio de Janeiro i Nacra 17. Her sejlede han sig til en 12.-plads med sin daværende makker, Anette Viborg Andreasen.
Nu forsøger han sig altså med Katja Salskov-Iversen. Foreløbig skal samarbejdet testes frem mod EM i maj. Hvis alt går vel, kan satsningen fortsætte med OL om halvandet år som det store pejlemærke.
I forvejen har Danmark en Nacra 17-besætning i international klasse i form af Lin Ea Cenholt og Peter Lübeck, der sidste år vandt EM-bronze og blev nummer fire ved VM.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned