OL-skytte lukker karrieren med guld og verdensrekord
Torben Grimmel fik en perfekt afslutning på sin lange karriere. Foto: /ritzau/Lars Poulsen/arkiv
/ritzau/Lars Poulsen/arkiv
Riffelskytten Torben Grimmel vandt World Cup-finalen og satte verdensrekord som punktum for sin karriere.
Den danske riffelskytte Torben Grimmel skød sit sidste store stævne i karrieren ved World Cup-finalen i New Delhi, og han kunne ikke have fået et flottere punktum.
Den 41-årige tidligere OL-sølvvinder vandt guld ved World Cup-finalen, og med imponerende skydning slog han samtidig verdensrekorden. Det skriver dr.dk.
I sin disciplin, 50 meter riffel, nåede Torben Grimmel en score på 250,6 point.
Dermed slog han den tidligere verdensrekord, som lød på 249,8 point. Den var danskeren medindehaver af efter at have tangeret den tilbage i juni.
Torben Grimmels karrierehøjdepunkt kom i 2000, da han vandt sølv ved OL i Sydney. Det blev til fem OL-deltagelser i karrieren.
Tidligere på året meddelte Det Internationale Skytte Forbund (ISSF), at hans disciplin, 50 meter riffel liggende, bliver fjernet til næste OL.
Derfor har Torben Grimmel valgt at indstille karrieren som aktiv, men han forbliver i den danske elitesportsverden.
Han er netop tiltrådt stillingen som sportschef i Bueskydning Danmark.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned