Jeanette Ottesen vandt fredag den første danske medalje ved det igangværende kortbane-VM, da hun tog bronzepladsen i 50-meter-butterfly.
Svenske Therese Alshammar vandt VM-titlen foran australske Felicity Galvez.
Danskeren lå foran både Alshammar og Galvez, da de otte finalister var nået halvvejs, men Ottesen kunne ikke holde de to konkurrenter bag sig.
Alshammar satte hænderne i bassinkanten efter 24,87 sekunder, mens Galvez var tre hundrededele af et sekund langsommere.
Ottesen blev noteret for tiden 25,24 sekunder, hvilket også er danskerens hurtigste tid i år.
Kort efter skulle Mads Glæsner forsøge at gentage Ottesens bedrift i 400-meter-fri. Glæsner stillede op til finalen i tredjehurtigste tid, men i finalen måtte han nøjes med en placering som nummer fem.
Brystsvømmeren Rikke Møller Pedersen var sidste dansker i aktion i fredagens konkurrencer, og det gik godt for Pedersen, der bevarede sin medaljechance i 100-meter-bryst, da hun svømmede sig i finalen i femte bedste tid, 1.05,33 minutter.
Pedersen er dog 84 hundrededele af et sekund fra den hurtigste kvalifikationstid, der blev sat af amerikanske Soni Rebecca.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie