Ove Pedersen stopper i Esbjerg

To Esbjerg-nederlag på hjemmebane i de to første kampe i forårssæsonen var for meget for træner Ove Pedersen.

Han har derfor bedt bestyrelsen om at blive løst af sin kontrakt, og det ønske er blevet efterkommet.

I stedet overtager assistenttræner Jess Thorup ansvaret for holdet - i første omgang dog kun frem til sommerpausen.

Esbjerg ligger på næstsidstepladsen i Superligaen, seks point fra nedrykningsstregen.

Ove Pedersen har trænet Esbjerg i to omgange. Første gang var i perioden 2002-2005, hvor det blandt andet blev til bronzemedaljer i 2004.

Efter et par år i AGF vendte han tilbage til klubben i 2008.

/ritzau/

Ove Pedersen stopper som træner i Esbjerg efter eget ønske og afløses af Jess Thorup.

Offentliggjort Sidst opdateret