OVERBLIK: Danmark er OL-klar i disse konkurrencer

Mindst to danske svømmere skal i bassinet ved næste års OL i Paris. Det forventes, at flere klarer OL-kvalifikationskravet. Foto: Francois-Xavier Marit/Ritzau Scanpix

To svømmere er de seneste til at sørge for danske nationspladser til næste års OL i Paris.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark håber at have i nærheden af 120 atleter med til næste års OL i Paris.

Allerede nu står det klart, at Danmark er kvalificeret til OL i følgende discipliner:

* Herrehåndbold (14 atleter).

* Dressur, både holdkonkurrence og individuel konkurrence (3 atleter, M/K).

* En mandlig bokser i -71-kiloklassen.

* En kvindelig skytte i 50 meter riffel tre positioner.

* Svømning, 200 meter butterfly for kvinder.

* Svømning, 200 meter bryst for kvinder.

OL i Paris afvikles i perioden 26. juli-11. august næste år.

Kilder: DIF, Team Danmark og Ritzau.

/ritzau/