Overrasket enkeltstartsvinder: Det er en oprejsning
Mads Pedersen brugte 21 minutter og 52 sekunder på at køre de 19,1 kilometers enkeltstart. Det var hurtigere end samtlige konkurrenter. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Cykelløbet PostNord Danmark Rundt kørte lørdag enkeltstart på vejene i og omkring Nykøbing.
PostNord Danmark Rundt har ikke formet sig, som Mads Pedersen havde håbet, men den - endnu - regerende mester kan trods alt tage en triumf med sig, når løbet slutter søndag.
Trek-rytteren kørte nemlig hurtigere end samtlige rivaler på lørdagens enkeltstart i Nykøbing Falster. Også hurtigere end den i dansk målestok næsten usårlige Martin Toft Madsen.
- Det var lidt overraskende. Jeg har længe vidst, at jeg godt kunne køre de kortere enkeltstarter, men at køre fra en fyr som Toft, det er stærkt, siger Mads Pedersen.
Han vandt med et forspring på otte sekunder til Wout van Aert, mens Martin Toft Madsen kom i mål i en tid, der var yderligere tre sekunder langsommere.
For Mads Pedersen er sejren en opmuntring, efter at han satte alle sine muligheder over styr i den samlede stilling på torsdagens kongeetape til Vejle.
- Jeg fik det brugt til noget positivt. Det er en oprejsning efter en dårlig dag i Vejle, og det er superfedt, at jeg alligevel kommer herfra med en sejr, siger Mads Pedersen.
Han satte de bedste tider hele vejen igennem den 19,1 kilometer lange og flade enkeltstart. Og det var lige ved at gøre ham nervøs.
- Da jeg på første mellemtid fik at vide, at jeg var foran Martin Toft, tænkte jeg, at jeg havde lagt for hårdt ud, for det har jeg en tendens til.
- Da jeg så på anden mellemtid stadig var syv sekunder foran, vidste jeg, at jeg godt kunne holde hjem, siger Mads Pedersen.
I den samlede stilling er det fortsat Wout van Aert, der er i front. Bag ham følger to danskere, nemlig Rasmus Quaade og Lasse Norman Hansen. De er henholdsvis 32 og 36 sekunder efter.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie