På ti år er antallet af straffespark i Superligaen fordoblet

Straffesparkene fylder mere og mere i Superligaen.

Dommerne blæser i fløjten og peger på pletten i omtrent hver tredje kamp i landets bedste fodboldrække i gennemsnit. Det er dobbelt så mange gange som for ti år siden.

Elitedommeransvarlig i Dansk Boldspil-Union (DBU), Jan Carlsen, har svært ved at pege på konkrete årsager til den store stigning.

- Helt generelt er det rigtigt, at der er flere straffespark nu end tidligere.

- Det kan skyldes, at der med tiden er kommet flere dommerøjne på kampene, inklusiv VAR.

- Derudover kan holdenes spillestil have ændret sig, så det også spiller ind, siger Jan Carlsen.

Fra 2010 til 2016 blev der i snit dømt straffespark i 16,2 til 20,7 procent af kampene i Superligaen.

Antallet af straffespark begyndte at tage fart i 2016 og årene frem. På netop det tidspunkt blev der også lavet en række strukturelle ændringer i toppen af dansk fodbold.

Der blev påsat femte- og sjettedommere i udvalgte kampe til at holde et ekstra øje med hændelser i straffesparksfeltet. Ligaen blev desuden ændret til et format med grundspil og slutspil. En overgang var der 14 hold. Nu er der ligesom førhen 12 hold i rækken.

I efteråret 2020 blev der indført VAR, og femte- og sjettedommerne blev ofret.

I den første sæson med VAR blev der dømt straffespark i 39,6 procent af kampene, hvilket var historisk højt.

Dommer Jakob Kehlet har været med på hele rejsen op gennem 2010'erne og er stadig aktiv. Han er ikke overrasket over stigningen i antallet af straffespark.

- Jeg tror, det skyldes, at vi dommere er blevet dygtigere. Der er sket en professionalisering, vi er i bedre form og fanger flere ting.

- Derudover tror jeg, at der er kommet en kynisme ind i måden, vi dømmer på. Før i tiden sprang man som dommer måske hellere over, hvis man ikke var 110 procent sikker på, at der var straffespark.

- Nu dømmer vi, hvad vi ser. Vi har også fået VAR, så begår vi en fejl, så bliver det fanget, siger Kehlet, der ser VAR som en tryghed.

Dommeren mener, at ændringen fra 14 til 12 hold i 2020 samt kapløbet om at blive en del af top-6 og nå mesterskabsspillet giver flere tætte kampe.

- Der sker mere inde i felterne, hvor der opstår flere situationer, hvilket giver flere straffespark, siger han.

Kehlet tror desuden, at indførelsen af VAR har øget det samlede antal af straffespark.

Elitedommeransvarlig i DBU, Jan Carlsen, peger dog på, at VAR også er med til at mindske antallet af gange, hvor der peges på pletten.

- Der foregår to modsatrettede tendenser. Dels fanger VAR flere situationer, og dels er spillerne blevet mere forsigtige, fordi de ved, at der er kamera på, siger Jan Carlsen.

Efter 2020/21-sæsonen, hvor der blev dømt 76 straffespark i 192 kampe, altså i knap 40 procent af kampene, blev dommerne bedt om at luge ud i de "tynde" straffespark.

Det var måske årsagen til, at der blot blev peget på pletten 41 gange i sidste sæson, altså i 21 procent af kampene.

I den igangværende sæson dømmes der igen straffespark i mere end 30 procent af kampene.

Opdraget til dommerne i Superligaen er, at de skal forsøge at lægge sig op ad de retningslinjer, der bliver udstukket fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), siger Jan Carlsen.

- Jeg vil i korte træk sige, at vi er tilfredse med den linje, der bliver kørt nu.

- Dermed ikke sagt, at vi ikke laver små justeringer, når vi hver torsdag aften løber situationerne igennem med dommerne på teams. Men overordnet rammer vi meget godt Uefas linje, siger han.

Superligaen er på vinterpause og genoptages 17. februar, når AaB møder AGF.

/ritzau/