Parma vinder appelsag og slipper for matchfixingstraf
Parma slipper for at starte sæsonen med minuspoint. Foto: Stefano Rellandini/Reuters
Stefano Rellandini/Reuters
Parma slipper for fem minuspoint, men får bøde i sag om matchfixing. Spiller får desuden karantæne reduceret.
Serie A-klubben Parma slipper for at åbne sæsonen med minuspoint på kontoen.
Torsdag havde klubben held med sin appel i en sag om matchfixing, hvor en af klubbens spillere opfordrede en modspiller til at spille en dårlig kamp mod Parma.
Parma blev i første omgang tildelt fem minuspoint i den kommende sæson, men oprykkerklubben kan nu i stedet starte på lige fod med konkurrenterne. Til gengæld skal klubben betale en bøde på 150.000 kroner.
Det var angriberen Emanuele Calaio, der havde sendt fire beskeder til Spezia-forsvarsspilleren Filippo De Col og opfordret ham til at underpræstere. Tidligere spillede begge for Spezia.
I den sidste af de fire beskeder skrev Calaio, at det hele var for sjov, og det har han siden holdt fast i.
Som følge af torsdagens appelsag har Emanuele Calaio fået nedsat sin karantæne fra to år til fem måneder. Til gengæld er hans bøde steget fra 150.000 kroner til 225.000 kroner.
Parma vandt kampen mod Spezia med 2-0.
Parma er rykket op i det italienske ligasystem tre sæsoner i træk, efter at klubben blev erklæret konkurs i 2015.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned