Patrice Evra får lang karantæne fra europæisk fodbold
Patrice Evra kan ikke spille europæisk fodbold frem til 30. juni 2018. Det har Uefa fredag afgjort i forlængelse af, at franskmanden uddelte karatespark til en fodboldfan inden en kamp i begyndelsen af november. Foto: /ritzau/AP/Luis Vieira
/ritzau/AP/Luis Vieira
Patrice Evra blev kort efter straffen klubløs, da han og Marseille "blev enige om at stoppe samarbejdet".
Den franske fodboldspiller Patrice Evra er af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) blevet udelukket fra alle europæiske turneringer frem til 30. juni 2018.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Udelukkelsen skyldes, at forsvarsspilleren, der har en fortid i Manchester United og Juventus, gjorde sig særdeles uheldigt bemærket før en Europa League-kamp mod Guimaraes i Portugal 2. november.
Patrice Evra lavede et spark i hovedhøjde mod en fan, efter at en gruppe fans havde sunget smædesange, der angiveligt var rettet mod Evra.
Kampens dommer tildelte derefter spilleren det røde kort, inden kampen overhovedet var gået i gang.
Scenen mindede om en episode i 1995, hvor franskmanden Eric Cantona, der spillede for Manchester United, sprang over en bande og sparkede en Crystal Palace-fan efter at være blevet tildelt et rødt kort.
Den 36-årige forsvarsspiller og fodboldklubben Marseille blev kort efter straffen fra Uefa "enige om at stoppe samarbejdet", skriver klubben på sin hjemmeside.
- Det er i dag en trist dag. Først og fremmest for Patrice Evra, der selvfølgelig forstår konsekvenserne af sin handling, siger sportsdirektøren i Marseille, Jacques-Henri Eyraud.
Den nu klubløse Evra kan desuden se frem til en bøde på cirka 75.000 kroner fra Uefa.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned