Patrick Nielsen bokser storkamp i Moskva
Patrick Nielsen har i et stykke tid banket på til en stor boksekamp i mellemvægt.
Nu er kontrakten skrevet under, og den 23-årige dansker bokser om forbundet WBA's interimtitel mod russeren Dmitri Chudinov den 1. juni.
Det meddeler Patrick Nielsens promotor Sauerland onsdag i en pressemeddelelse.
- Det er den mulighed, jeg har ventet på. Jeg har drømt om at blive verdensmester, siden jeg var barn, og nu er min chance kommet, siger Patrick Nielsen.
En interimtitel er et begreb fra de fire store bokseforbund, som tages i brug, hvis verdensmesteren på grund af skade eller lignende ikke er i stand til at forsvare sin titel i en periode.
Ifølge reglerne skal mesteren på et senere tidspunkt møde bokseren, som har interimtitlen.
WBA's oprindelige verdensmester er Gennady Golovkin fra Kasakhstan.
Titelkampen skal bokses i Moskvas Mytischi Arena, hvor Chudinovs promotor Vladimir Hrunov forventer 9.000 tilskuere.
Patrick Nielsen afslører i pressemeddelelsen ingen bekymring over at skulle bokse på udebane.
- Det gør ingen forskel for mig. Jeg er stadig den bedste, og det vil jeg bevise, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie