De blågule sydamerikanere tabte i weekenden 2-0 til Mexico i en venskabskamp, der skulle teste formen før De Olympiske Lege, og ifølge fodboldlegenden viste nederlaget, at Brasilien stadig mangler det sidste for at kunne vinde guldet.
- Det er et rigtig godt hold med gode spillere, men de har svært ved at løse problemer i kampene, når de opstår, siger Pelé, som af mange betegnes som den bedste fodboldspiller nogensinde.
Med stjerner som Thiago Silva, Marcelo og Hulk stillede det brasilianske landshold med næsten samme mandskab mod Mexico, som da Danmark blev besejret i Hamburg den 26. maj.
Her tabte Bendtner og co. 1-3, efter at tre danske brølere i første halvleg kostede tre brasilianske scoringer.
I forhold til kampen mod Danmark var Santos-stjernen Neymar et af de to nye navne i den brasilianske startopstilling mod Mexico. Angriberen får også kritik af Pelé for præstationerne på banen.
Fodboldlegenden mener, at det unge Santos-talent viser svaghedstegn, når han trækker i landsholdstrøjen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned