Peter Gade fik en glimrende start på VM i badminton, da han tirsdag spillede sin kamp i første runde.
Foran et entusiastisk publikum på Stade Pierre de Coubertin Stadium i Paris sendte den danske herresingle sin modstander, brasilianske Daniel Paiola, ud af turneringen med en sejr på 21-10, 21-7 efter blot 22 minutters spil.
Verdensranglistens nummer 65 fik ingen muligheder for at levere noget, der bare nærmede sig en sensation mod Peter Gade, som er seedet til at nå finalen ved VM, og som har fået en virkelig god lodtrækning.
Danskeren indledte kampen med at tage kommandoen både spil- og pointmæssigt. Peter Gade havde også overskud til at smile, da Daniel Paiola med godt spil ved nettet fik reduceret til 3-8.
Første sæt sluttede efter 11 minutter, da Daniel Paiola skød bolden i nettet, og i andet sæt blev klasseforskellen også udstillet.
Peter Gade havde ingen problemer med at udspille Daniel Paiola, der også selv lavede adskillige fejl i upressede situationer.
I anden runde må Peter Gade imødese væsentligt stærkere modstand, når han møder sydkoreaneren Shon Wan Ho, der er nummer 19 i verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie