Peter Gades rival frygter for OL-formen
Den malaysiske badmintonstjerne Lee Chong Wei er stadig så handicappet af den ankelskade, han pådrog sig ved Thomas Cup i maj, at han nu frygter, at han ikke kommer i ordentlig form til OL i London, der begynder sidst i juli.
Lee Chong Wei lå på verdensranglistens førsteplads, da uheldet var ude, og efter at han har måttet melde afbud til flere turneringer, har han overladt topplaceringen til ærkerivalen Lin Dan fra Kina.
- Jeg ved ikke, om jeg når at komme i topform. Jeg kan ikke sige, at jeg er 100 procent i orden endnu. Men jeg har stadig tre uger, siger Lee Chong Wei ifølge AFP.
Malaysierens problemer kan være godt nyt for den danske veteran Peter Gade, der jagter sin første medalje i sit sidste OL.
Gade, der er rangeret som nummer fem i verden, skal levere en overraskelse eller håbe på, at en af favoritterne ikke rammer formen i London.
Lee Chong Wei håber stadig, at han kan nå at restituere tilstrækkeligt til, at han kan blive et seriøst bud på OL-guld, som han var, da skaden indtraf i en Thomas Cup-kamp mod netop Peter Gade.
- Jeg gør mit bedste. Jeg ved, alle håber, jeg kan vinde guld, siger Wei om det pres, der hviler på hans skuldre fra den badmintonfanatiske malaysiske befolkning.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned