Fjedrene dansede og nerverne holdt, og således kunne trambolinspringeren Peter Jensen fredag ved en test-event i London sikre sig kvalifikation til sommerens OL.
Det er tredje gang i karrieren, at Peter Jensen kvalificerer sig til OL.
- Peter er super lettet over, at det lykkedes igen. Vi fik, hvad vi kom efter, så nu skal vi bare yde resten af dagen, siger landstræner i Danmarks Gymnastik Forbund Bo Tureby i en pressemeddelelse.
Der var 16 deltagere ved eventen, og danskeren blev nummer 11 med i alt 103,1 point. Den placering rækker til OL-kvalifikation, da nogle af de øvrige allerede er kvalificeret.
- Peter lavede en god første øvelse, men i anden øvelse kom han lidt skævt ud af sit femte spring, og det skabte problemer på de sidste spring, som bare skulle hives hjem. Men vi er i rigtig godt humør, siger Bo Tureby.
Peter Jensen har trods deltagelse to gange tidligere endnu sin første OL-medalje til gode.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned