Peter Sagan slog til efter nyt Mørkøv-togt
Peter Sagan forsætter med at imponerende i sin debut i Tour de France.
Den 22-årige slovak vandt tirsdag sin anden etapesejr i årets Tour, da han timede sit angreb helt perfekt op ad den afsluttende stigning på 3. etape og sluttede et sekund foran norske Edvald Boasson Hagen.
Saxo Bank-Tinkoff Banks Tour-debutant Michael Mørkøv spillede dog også en af hovedrollerne, da han forsvarede den prikkede bjergtrøje på den mest respektindgydende vis.
For tredje dag i træk gik den danske temporytter nemlig med i et langt udbrud - denne gang efter fem kilometer og med deltagelse af i alt fem ryttere.
Mørkøv samlede endnu flere point sammen til bjergkonkurrencen, og han har nu gode chancer for at beholde den prikkede trøje helt frem til på lørdag, da de næste dage kun byder på mindre stigninger.
Michael Mørkøv skruede tempoet op, hver gang udbryderne nåede en bjergspurt, og vandt de fire første, inden lykkeridderne måtte se sig opslugt af feltet få kilometer før målstregen i Boulogne-sur-Mer.
På en etape, der bød på flere styrt, angreb Omega Pharma-Quick Steps Sylvain Chavanel hen imod afslutningen, men det var først, da slovakiske Peter Sagan trådte til, at etapen blev afgjort.
Sagan demonstrerede, at han vel nok er feltets bedste, når etaperne afsluttes med en mindre stigning umiddelbart før målstregen.
Radioshack-Nissans Fabian Cancellara er fortsat indehaver af den gule førertrøje, som han har båret siden prologen i lørdags.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned