Peter Sørensen om sin Hobro-debut: Helt perfekt
Hobro-træner Peter Sørensen var meget tilfreds efter søndagens sejr over Esbjerg. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hobro-anfører Jonas Brix-Damborg mener, at mandskabet gav den nye træner Peter Sørensen en perfekt start.
Hobro vandt søndag den første kamp under ledelse af den nye cheftræner, Peter Sørensen, der torsdag overtog efter fyringen af Allan Kuhn.
Hobro var Esbjerg overlegne og vandt fuldt fortjent 2-0 i 23. spillerunde af Superligaen. Vestjyderne skabte næsten ikke noget i løbet af kampen.
Peter Sørensen mener, at mindre sagtens kunne have gjort det.
- Jeg kunne sagtens have været tilfreds med sejren og pointene. Men jeg synes måden, som holdet udtrykte sig på, var helt perfekt, siger Peter Sørensen.
En af de nye implementeringer er, at spillerne skal turde fejle, samtidig med at der skal bringes mere energi ind i holdet.
- Spillerne turde at fejle. De havde modet til at spille, og kampen var fuld af energi og vilje, som jeg havde krævet på forhånd, siger Peter Sørensen.
Anføreren for Hobro, Jonas Brix-Damborg, lovpriser indsatsen og kalder den for den bedste start, som mandskabet kunne give til den nye chef.
- Vi kan vist godt kalde det en perfekt start. Der var intet at komme efter hverken omkring resultatet eller indsatsen.
- Når man laver en trænerfyring, så håber man på sådan en reaktion. Den her præstation giver ny tro på tingene, siger anføreren.
Esbjerg-anfører Markus Halsti er skuffet over vestjydernes nedsmeltning. Han anerkender dog Hobros genvundne energi, selv om Esbjerg var klar over, at modstanderen ville komme blæsende.
- Vi vidste, de ville komme med energi, men man er simpelthen bare nødt til at rose deres præstation.
- De stressede os og lukkede os godt ned, så vi skabte faktisk kun en chance i kampen. Det er ikke godt nok, men stor respekt for Hobros indsats, siger Halsti.
Hobros overbevisende præstation gav blot holdet den femte sejr i denne sæson.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned