Der blev spillet af masser af fodbold blandt 79 piger i NFC Nord i aftes Foto: Claus HansenClaus Hansen
Masser af fodboldpiger samlet til specialtræning.
Thomas JensenThomasJensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING - Er i klar? Råber DBU Lolland-Falster instruktør Martin Boesen ud over kunstgræsbanen i NFC Nord torsdag aften.
- Ja!!! Svarer 79 forventningsfulde piger efter de i næsten en time har okset rundt på banen og lige har holdt fem minutters pause, hvor de har fået en tår at drikke og gjort sig klar til den næste time med masser af fodbold.
Det er DBU Lolland-Falster, der i samarbejde med klubberne har inviteret til specialtræning for pigespillere mellem 8 og 11 år.
- Temaet er én-mod-én situationer, hvor vi har stillet øvelser op, hvor det handler om at afdrible en modstander og øve de individuelle færdigheder hos hver enkelt spiller, fortæller Martin Boesen, der er yderst tilfreds med, at så mange piger er mødt op.
Kunstgræsbanen er delt op i otte stationer med hver deres øvelser, og Martin Boesen står med stopuret og fortæller, hvornår spillerne skal skifte station, så de hele tiden bliver udfordret af nye øvelser.
Annonce
Spillerne kommer fra syv forskellige klubber, hvor pigernes normale trænere fra klubben passer hver en station, og dermed får klubtrænerne også ny inspiration til den daglige træning hjemme i klubben.
- Jeg var spændt på at se, hvordan pigerne reagerede, når de ikke skulle trænes af deres normale træner, men kom ud af deres komfortzone ved at stå over for trænere og piger, som de ikke kender på forhånd.
- Men det har slet ikke været noget problem, siger Martin Boesen, der helt bevist har valgt én-mod-én situationer som temaet for aftenen.
- Det er jo det, vi gerne vil se. Spillere der afdribler deres modstander og skaber overtal, siger Martin Boesen, der betegner aftenen som en kæmpe succes, og set ud fra spillernes engagement kan man kun give ham ret.
Stor koncentration og øjnene på bolden. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie