Pinot og Yates blev store sejrherrer på Vuelta-bjerg
Franske Thibaut Pinot vandt 19. etape af Vuelta a España, mens briten Simon Yates kom nærmere samlet sejr.
Franske Thibaut Pinot (FDJ) nappede fredag sin anden etapesejr i årets udgave af Vuelta a España, da han på 19. etape kørte først over stregen på bjerget i Andorra.
Efter 154 kilometer fra Lleida til Naturlandia i Andorra besejrede han med få sekunder briten Simon Yates (Mitchelton), som dog også kunne betegne etapen som en sejr.
Efter en magtdemonstration kørte han sig nærmere den samlede sejr, da han med sine forceringer øgede sit forspring til den nærmeste konkurrent inden etapen, spanske Alejandro Valverde (Movistar), der havde en skidt dag.
Efter en forholdsvis flad start på etapen, kulminerede den med en lang afsluttende stigning.
Opstigningen begyndte med knap 20 kilometer tilbage, og så smuldrede forspringet for udbruddet med Benjamin Thomas (FDJ) og Jonathan Castroviejo (Sky) i løbet af kort tid.
Movistar satte således højt tempo i fronten af feltet for at sætte Nairo Quintana i scene.
Quintana angreb med 13 kilometer tilbage og fik i første omgang to LottoNL-Jumbo med sig, blandt andet Steven Kruijswijk, der også er en faktor i klassementet.
Kort efter kæmpede Thibaut Pinot (FDJ) sig op, og siden forlod løbets førertrøje, Simon Yates, forfølgerne og kørte sig helt frem så let som ingenting.
Yates virkede enormt veloplagt og strøg straks i front og satte tempoet i vejret.
Forceringen betød, at Quintana hurtigt måtte slippe, og han faldt tilbage til forfølgerne, hvor han kort efter også punkterede.
Yates, Pinot og Kruijswijk bare øgede til feltet med blandt andre Alejandro Valverde og rundede snart et forspring på et minut.
Det blev hårdt for Kruijswijk, der måtte slippe på de sidste kilometer, så det blev en duel mellem Pinot og Yates, hvor begge kunne glæde sig over etapens udfald.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie