Det spår Uefa-præsident Michel Platini, da han bliver bedt om at vurdere styrken hos de 16 mandskaber, der fra næste weekend skal kæmpe om titlen.
- Jeg drager altid en forskel mellem dem, der kan vinde, og de hold, der er svære at slå.
- Jeg vil mene, at Tyskland og Spanien tilhører den første kategori, og resten af holdene er i den anden, for det bliver hårdt at stå over for Danmark, Portugal, Italien og Frankrig. Men man skal ikke glemme, at Grækenland vandt i 2004, siger Platini til AFP.
Mens tyskerne nåede finalen for fire år siden, så imponerede træner Joachim Löws tropper også ved VM i Sydafrika i 2010 med en plads i semifinalen. Ved begge slutrunder har Spanien stået i vejen og vundet titlerne.
- Spanien har en enorm erfaring. Tyskland har et lidt yngre hold og er sultne efter succes, vurderer Platini.
Tyskland er en af Danmarks gruppemodstandere ved slutrunden, og de to hold står over for hinanden den 17. juni. Derudover er Holland og Portugal en del af Danmarks EM-gruppe.
Selv om Michel Platini ikke må heppe på nogen af holdene til EM, så lægger han ikke skjul på, at det vil være godt for turneringen, hvis værterne fra Polen og Ukraine klarer sig godt.
- Vi skal være neutrale som arrangører af turneringen. Men det er et faktum, at der er en bedre atmosfære, når de lokale klarer sig godt, siger franskmanden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned