VM i fodbold skal i 2022 afvikles i de køligere vintermåneder, når golfstaten Qatar er vært for slutrunden, hvis det står til Michel Platini.
Præsidenten for det internationale fodboldforbund (Uefa) frygter, at et VM om sommeren i Qatar, hvor det kan blive langt over 40 grader i juni, juli og august vil være katastrofalt for både spillere og fans.
- Hvordan kan folk tage til Qatar i 60 grader i juni? Hvis man ikke kan komme og nyde slutrunden, er det ikke godt, siger Michel Platini til Al Jazeera.
- Det er den vigtigste begivenhed i fodbold, og vi bliver nødt til at afvikle den på et godt tidspunkt. Hvis vi spiller om vinteren, bliver det ikke noget problem, siger han.
Qatar lovede i sit VM-bud til det internationale fodboldforbund (Fifa), at man ville nedkøle stadionerne, hvis man vandt retten til at arrangere slutrunden.
Men det er ikke nok, mener Michel Platini.
- De siger, at de vil afkøle stadionerne, men folk kommer til Qatar i to eller tre uger. Hvis det er 60 grader, vil de jo aldrig forlade hotellet, og det er ikke godt, siger franskmanden.
Ikke desto mindre er det helt korrekt, at Qatar, der er en lille halvø vest for Saudi Arabien, har fået tildelt VM-værtskabet, siger Platini.
- Jeg stemte på Qatar. Det er godt at være i en verdensdel, hvor man ikke tidligere har arrangeret et verdensmesterskab.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned