Pokalfadæse: Silkeborg og HIK spiller omkamp i november
Pokalkampen mellem HIK og Silkeborg afvikles 21. november. Det er blevet besluttet, at den oprindelig kamp 11. oktober skal spilles om på grund af en forkert afviklet straffesparkskonkurrence. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Det langstrakte pokaldrama mellem Silkeborg og HIK afgøres 21. november, når de to hold mødes i Gentofte.
Silkeborg og HIK er blevet enige om at gennemføre en omkamp 21. november i tredje runde af DBU Pokalen.
To instanser har fastslået, at fodboldkampen skal spilles om på grund af en forkert afviklet straffesparkskonkurrence.
For en måned siden vandt Silkeborgs superligahold oprindeligt pokalduellen mod HIK fra 2. division med 7-6 efter en afgørelse fra straffesparkspletten. Men reglerne blev ikke fulgt.
I stedet for at lade de to hold afvikle et straffespark ad gangen, som reglementet i pokalturneringen foreskriver, valgte kampens dommer en anden løsning.
Efter at HIK havde åbnet med det første forsøg, så blev de to hold bedt om på skift at afvikle to spark i træk.
HIK valgte efterfølgende at indsende en protest og fik medhold i en afgørelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.
Senere i forløbet fik Silkeborg afvist en anke af Fodboldens Appelinstans, og klubberne har de senest dage arbejdet på at finde frem til en dato for omkampen på HIK's hjemmebane i Gentofte.
Vinderen af pokalkampen, der spilles 21. november klokken 17.55, står til at møde Lyngby i fjerde runde af DBU Pokalen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned