Pokalfinalens matchvinder: Det er skønt at være mig
William Kvist blev matchvinder, da FC København torsdag vandt pokalfinalen 2-1 over AGF.
Pokalvinder, matchvinder og pokalfighter.
Det var i den grad William Kvists aften, da FC København-spillerne for andet år i træk kunne løfte pokalen som vinder af pokalfinalen.
Det skete, da de torsdag besejrede AGF i Parken med 2-1.
- Det er skønt at være mig lige nu. Alt i alt en topdag og en stor fornøjelse, siger William Kvist.
- Når man virkelig arbejder hårdt for ting, så er det skønt at se, at der også kommer resultater.
William Kvist blev matchvinder, da han cirka et kvarter før tid hamrede bolden ind på et langskud til kampens resultat 2-1.
- Det var fantastisk at score. Det er jo noget, jeg sjældent gør, så det var en ekstra stor fryd, og det tror jeg også, man kunne se på den måde, jeg fejrede målet.
- De andre har drillet mig en del, for til skudtræning derhjemme ryger der ikke meget ind, siger han.
Derfor blev målet også fejret ekstra meget.
- Jeg kunne ikke rigtig se, hvor jeg løb hen, det var bare dejligt og en stor glæde, da den endelig kom i mål, siger William Kvist.
Finalen blev spillet foran 35.838 tilskuere i et næsten udsolgt Parken, og det var noget, der kunne mærkes på banen.
- Jeg synes, det var en fodboldfest med den kulisse. Vi fik så meget energi fra tilskuerne, og det var fedt at mærke. Det er en stor oplevelse. Også selv om vi godt kunne mærke presset fra de mange tilrejsende fra Aarhus, siger William Kvist.
Titlen som pokalfighter fik han tildelt af de danske sportsjournalister, der under kampen gav William Kvist flest stemmer.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie