Pokalsemifinale byder på østjysk lokalderby
Pione Sisto og FC Midtjylland skal møde Sønderjyske i semifinalen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AGF og Randers mødes i den ene pokalsemifinale, mens FC Midtjylland og Sønderjyske mødes i den anden.
Pokalturneringens semifinaler bliver to interessante dobbeltopgør.
Den ene pokalsemifinale står mellem de to østjyske klubber AGF og Randers, mens den forsvarende pokalmester, Sønderjyske, møder den forsvarende danmarksmester, FC Midtjylland, i den anden semifinale.
Det står klart efter torsdagens lodtrækning i Farum.
Akkurat som i kvartfinalerne spilles der ude og hjemme i semifinalerne. AGF og FC Midtjylland indleder semifinalerne på hjemmebane.
AGF-træner David Nielsen er glad for, at aarhusianerne undgik midtjyderne.
- Det er super. Det er semifinalen, og der er kun gode hold tilbage, så det er bare om at blive klar til det.
- På forhånd tænkte vi, at det kunne være meget sjovt i en semifinale at undgå det bedste hold, der er tilbage, FC Midtjylland, siger han til TV3 Sport efter lodtrækningen.
Semifinalerne bliver afviklet i midten af april. De eksakte spilledatoer og tidspunkter for de i alt fire semifinaler afhænger af tv-rettighedshaverne Nent og DR.
Pokalfinalen spilles torsdag 13. maj på Ceres Park i Aarhus.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie