Så er det utænkelige virkelighed. De danske håndboldherrer kan med en sejr over Sverige spille sig i EM-semifinalen. Det er en realitet, efter at Polen har slået Tyskland 33-32.
Det skete efter et sandt drama, hvor tyskernes Dominik Klein fik et rødt kort ved stillingen 31-31, fordi han sendte polakkernes Krzysztof Lijewski i gulvet på en kontra.
Det blev afgørende for kampens resultat, fordi Polen kunne spille i overtal i de sidste minutter.
Danmark var i den situation inden kampen, at polakkerne skulle vinde eller tage mindst et point fra tyskerne, før vejen til semifinalen var banet.
Det kræver dog fortsat en dansk sejr over Sverige, for ellers er den polske hjælp nyttesløs i den sammenhæng.
Tidligere i EM-turneringen var det nærmest utænkeligt, at Danmark ville kunne nå at spille med om medaljerne, men miraklet kan nu lade sig gøre.
Polakkernes målmand Piotr Wyszomirski stod en god kamp og reddede i flere situationer Polen.
Tyskerne havde i afgørende perioder svært med at score over for et tændt polsk forsvar, og dermed missede Tyskland den tredje chance i træk for at spille sig i semifinalen.
Semifinalepladsen kan Danmark i stedet snuppe med en sejr over svenskerne. Danmarks kamp mod Sverige fløjtes i gang klokken 18.15 i Beogradska Arena.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned