Politiet anholder østrigsk topatlet midt i bloddoping
Max Hauke deltog for to uger siden i en pressekonference i forbindelse med ski-VM. Onsdag blev han anholdt i færd med at dope sig. Foto: Barbara Gindl/Ritzau Scanpix
Barbara Gindl/Ritzau Scanpix
På videooptagelse offentliggjort af flere medier ses skiløber Max Hauke blive anholdt, mens han bloddoper sig.
Den østrigske langrendsløber Max Hauke fik sig onsdag et chok, da politiet pludselig troppede op på hans hotelværelse i den østrigske by Seefeld.
Hauke sad nemlig med en nål i armen i gang med at bloddope sig.
Det viser en videooptagelse, som blandt andet den norske tv-station NRK har offentliggjort. Videoen blev først offentliggjort af det østrigske medie vol.at.
26-årige Hauke er i Seefeld i forbindelse med ski-VM, hvor de bedste langrendsløbere og skihoppere konkurrerer om VM-metal.
Han har sent torsdag aften erkendt, at han har benyttet sig af bloddoping.
Østrigs landstræner, Troels Nystad, siger til NRK, at han har "ondt i maven", efter at have set videoen.
- Jeg fik virkelig ondt i maven. Det gør ondt i hele kroppen, når jeg ser sådan noget. Det er forfærdeligt. Det er vanskeligt at beskrive med ord. Det er modbydeligt, fortæller Trond Nystad til den norske tv-station.
Norges landstræner Eirik Myhr Nossum kalder sagen "ekstremt trist".
- Det, der er sket, er ekstremt trist (...) Jeg er rigtig glad for, at vi har et system, der opdager sådan noget, siger han.
Max Hauke er dog ikke den eneste, østrigsk politi har anholdt i forbindelse med en storstilet dopingrazzia. I alt er fem atleter og fire bagmænd blevet anholdt. Atleterne stammer fra Østrig, Estland og Kasakhstan.
Foruden Hauke har også landsmanden Dominik Baldauf og Kasakhstan-stjernen Aleksej Poltoranin indrømmet bloddoping med sit eget blod. Det oplyser den østrigske anklagemyndighed.
Alle tre er løsladt igen.
Estlænderne Andreas Veerpalu og Karel Tammijärv er fortsat anholdt. Det skyldes at afhøringerne endnu ikke er færdige.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned