Event-betjente kan måske gøre kampen mod balladetilskuere i Superligaen endnu mere effektiv.
Specialuddannede event-betjente har været en succes i Østjylland, og nu foreslår retsordfører for De Radikale, Jeppe Mikkelsen, at event-betjentene sættes ind i hele landet.
- Politiet anholder heldigvis færre og færre personer til kampene i Superligaen, men jeg tror stadigvæk, at man kan gøre endnu mere, siger Jeppe Mikkelsen og henviser til, at der i sidste sæson blev anholdt 255 personer.
Året før blev der foretaget 406 anholdelser i forbindelse med kampene i Superligaen.
- Hvis man udbreder forsøget med event-betjente, tror jeg, at man kan nedbringe antallet yderligere.
- Event-betjentene virker som guider og er i dialog med fansene, og det har medført mindre uro i Østjylland. Det kan man med fordel prøve at brede ud til andre landsdele. Især til højrisikokampene.
- Frem for at møde hårdt mod hårdt, så kunne politiet gå mere i dialog. Måske kan man afværge nogle af de tilspidsede situationer, før de opstår, siger Jeppe Mikkelsen.
Superligaens ballademagere er igen kommet på dagsordenen, efter at søndagens brag mellem Brøndby og FC København er blevet fremrykket til klokken 13.30 - hvor der er dagslys - på anbefaling af politiet.
Det skyldes, at der i efteråret har været tilskuerballade, når de to hold har mødt hinanden i det storkøbenhavnske lokalopgør.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned