Politikere sparker nyt liv i glemt strategi for e-sporten

Langt de fleste teenagere sætter sig jævnligt foran skærmen for at "game", i store arenaer dyster hold som Astralis om store millionbeløb, og danske virksomheder kigger ofte mod spilbranchen, når de skal rekruttere it-talenter.

Potentialet synes stort. Alligevel er der ikke en samlet politisk plan for e-sport i Danmark. I hvert fald ikke en, der er blevet fulgt op på.

En større e-sportsstrategi, der blev lanceret i 2019, løb ud i sandet efter regeringsskiftet.

Dengang blev et ekspertpanel nedsat for at samle viden om en lang række områder med relevans for e-sporten. Men eksperterne nåede knapt nok at mødes, før projektet røg i glemslen.

Mens sportsgrene, foreninger og virksomheder har taget e-sporten til sig, har Esport Danmark savnet initiativer fra Christiansborg.

- Jeg tror, det er vigtigt, at der kommer en politik omkring det, fordi det fylder så meget, som det gør, siger Esport Danmark-direktør Rico Corneliussen.

- Det er ikke en sommerdille, og det er ikke sådan, at der er e-sport i år, og så er det yoyo igen til næste år. Det er en integreret del af vores samfund, som bruges af dem, der gamer professionelt, og dem, der "casual-gamer".

Venstres idrætsordfører, Stén Knuth, har efterspurgt en større politisk indsats for at udnytte mulighederne i e-sport og fjerne de sten, der ligger i vejen.

Han mener ikke, at fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og den socialdemokratiske regering generelt har rykket nok på området de seneste år.

- Nogle af udfordringerne handler om lovgivning, matchfixing, ludomani og de beløb, der bruges i spillene. Unge mennesker sidder og tjener mange penge, men bruger også mange penge.

- Vi bør som Folketing have et øje på det, og der synes jeg bare, at vi har haft en minister, der ikke har set den vej, lyder kritikken fra Knuth.

Sammenlignet med mere traditionelle idrætter er en anden stor udfordring, at spil som "Counter Strike", "League of Legends" og "Fifa" alle er ejet af spilfirmaer, som laver reglerne og sætter rammerne.

Det gør det sværere at kontrollere den virkelighed, som mange - hovedsageligt unge - ofte befinder sig i.

Særligt her bør politikerne sætte ind, vurderer Esport Danmarks direktør.

- Hvis det skal integreres, og det ikke skal være rent kommercielt drevet, men vi gerne vil have det tilpasset den måde, vi driver professionel sport og hyggesport, så skal vi gøre det nu, for e-sporten venter ikke. Den fortsætter bare, for den er allerede blevet så stor, siger Rico Corneliussen.

Kulturministeren deler ønsket om at skaffe mere viden om, hvordan e-sporten kan være til gavn for unge danskere og samfundet som helhed.

Hun lagde i valgkampens begyndelse vejen forbi AaB's e-sportsforening og mener også, det er tid til at sætte rammer for e-sporten i Danmark.

Men hun er også mere skeptisk end mange af sine politiske kolleger, erkender hun.

- Jeg har selv et indbygget dilemma, forklarer hun.

- Jeg synes ikke, vi har en politisk opgave i at sørge for, at der er endnu flere børn og unge, der bruger mange timer foran en skærm i løbet af en dag. Mit ønske er at finde en balance, hvor de, der spiller, gør det i fællesskaber.

- Derfor er det helt på sin plads, at vi fortsat har den politiske diskussion om at få skabt nogle rammer, hvor fællesskabet står stærkt, og det kommercielle ikke kommer til at skygge for, at der skal være ordentlige rammer om det at dyrke e-sport, siger hun.

Noget tyder da også på, at der er ændringer på vej.

I sommer blev et flertal af partierne enige om, at der skal laves en handlingsplan for e-sport, og at der skal nedsættes et nyt panel, der skal komme med anbefalinger.

Der er ikke sat nogen tidshorisont på det nye projekt. Men denne gang kan man godt forvente, at planen fører til noget, vurderer Ane Halsboe-Jørgensen.

- Det er et arbejde, der er i fuld gang. Der er et bredt flertal bag den beretning, der lægger op til det. Så jeg vil tro, at der vil blive fulgt op på det, uanset hvem der sidder i ministerierne efter valget, siger hun.

Hvor mange penge, der skal bruges til at føre nye initiativer ud i livet, vil Stén Knuth ikke komme med bud på.

- Du får ikke mig til at sige, at vi skal kaste alle mulige millioner efter det, når vi ikke ved, hvad vi kigger ind i, og hvad man i øvrigt kan bruge det til.

- Men vi har en idé om, at man for eksempel erhvervsmæssigt kunne være med til at underbygge det her ved at have puljer, man kunne lave innovation og iværksætteri i. Vi er rigtig dygtige til spiludvikling i Danmark, så der bør være noget i det, som vi kan sætte penge af til, siger Venstre-ordføreren.

/ritzau/