Polsk hammerkaster sætter verdensrekord i OL-triumf
Anita Wlodarczyk var langt bedre end konkurrenterne, da polakken vandt guld på en varm dag i Rio.
Anita Wlodarczyk vandt mandag OL-guld i hammerkast med manér.
Den 31-årige polak forbedrede sin egen verdensrekord fra sidste år med over en meter, da hun nåede ud på 82 meter og 29 centimeter i sit tredje kast.
- Efter verdensrekorden eksploderede jeg af lykke. Men nu er jeg ekstremt træt. Det er den bedste dag i mit liv, siger Anita Wlodarczyk efter finalen i Rio.
Konkurrencen i kvindernes hammerkast blev afviklet i høj varme.
- Det var ekstremt varme forhold og meget varmt. Jeg blev nødt til at hælde koldt vand i hovedet under konkurrencen. Dette resultat er fantastisk under disse forhold, siger hun.
Anita Wlodarczyk vandt sølv ved OL i London for fire år siden.
Sølvet ved OL i Rio gik til kineseren Zhang Wenxiu, der kastede hammeren 76 meter og 75 centimeter.
Briten Sophie Hitchon tog sig af bronzen med et kast på 74 meter og 54 centimeter.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned