Polsk højdespringer forlader OL-lejr efter suspendering for doping
Ved EM i atletik i juni blev polske Norbert Kobielski nummer seks i højdespring. Tirsdag er han blevet midlertidigt suspenderet for brug af doping og glipper derfor OL i Paris. (Arkivfoto). Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Højdespringer Norbert Kobielski er blevet midlertidigt suspenderet for brug af doping få dage før OL i Paris.
Den polske højdespringer Norbert Kobielski er tirsdag blevet midlertidigt suspenderet for brug af doping.
Det oplyser Atletikkens Integritetsenhed (AIU) i en meddelelse.
Han er blevet testet positiv for stoffet pentedrone.
27-årig Kobielski er ifølge nyhedsbureauet AFP nu rejst hjem fra den polske lejr ved OL i Paris, hvor han skulle have deltaget i højdespringskonkurrencen.
Suspenderingen kommer, få dage før OL officielt åbner med åbningsceremonien fredag.
Mændenes højdespring starter 7. august, hvor der er kvalifikation. Finalen afholdes 10. august.
Ved VM i atletik sidste år sluttede Kobielski på en tiendeplads i højdespring, mens han sidste måned blev nummer seks ved EM.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie