Portugisisk storklub klager over Atlético Madrid
Portugiseren Gelson Martins er skiftet til Atletico Madrid på en femårig kontrakt. Foto: Eric Vidal/Reuters
Eric Vidal/Reuters
Sporting Lissabon mener, at Atlético Madrid brød reglerne, da klubben hentede Gelson Martins.
Atlético Madrid brød reglerne, da klubben tidligere på ugen skrev kontrakt med kantspilleren Gelson Martins.
Det mener den portugisiske storklub Sporting Lissabon, der nu har indgivet en klage til Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).
- På grund af Atlético Madrids uacceptable opførsel i processen, hvor klubben har skrevet kontrakt med Gelson Martins, har bestyrelsen besluttet at klage til Fifa over både klub og spiller og anmode om sportslige sanktioner, skriver klubben.
23-årige Martins spillede frem til juni i Sporting Lissabon, men valgte at stoppe efter en episode med voldelige fans ved en træning.
Episoden skete i maj. Her trængte 50 hætteklædte mænd med klublogoet på tøjet ind på træningsanlægget, hvor de både angreb spillere og vandaliserede omklædningsrummet.
Martins og otte andre spillere valgte at ophæve deres kontrakter med Sporting i kølvandet på den ubehagelige oplevelse.
Martins skiftede derfor på en fri transfer til Atlético tidligere på ugen på en femårig kontrakt.
Det uddybes ikke, hvilke regler Atlético Madrid skulle have brudt i forbindelse med ansættelsen af den portugisiske kantspiller. Men ifølge portugisiske medier forlanger Sporting en kompensation på mellem 60 og 100 millioner euro. Det svarer omtrent til mellem 450 og 750 millioner kroner.
Hverken Atletico eller Fifa har kommenteret Sportings klage.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie