Franske Evian fik tre vigtige point i kampen for at undgå nedrykning, da danskerklubben lørdag aften vandt 3-1 hjemme over Auxerre i den bedste hjemlige fodboldrække.
Christian Poulsen og Daniel Wass havde fået genvalg i hjemmeholdets startopstilling, og det var dermed første gang, de to kunne gå fra banen med tre point i Frankrig.
Yannick Sagbo scorede inden pausen de to første mål for Evian, mens Cédric Barbosa gjorde det til 3-0, inden gæsterne fik reduceret på et straffespark halvvejs inde i anden halvleg.
Christian Poulsen spillede hele kampen på den defensive midtbane, og Daniel Wass blev skiftet ud kort før tid.
Den udlejede Benfica-spiller var blevet anbragt som offensiv kant hos Evian fremfor positionen som højre back, hvor Daniel Wass har spillet de fleste af sine kampe tidligere i karrieren.
Målmand Stephan Andersen var endnu engang placeret på bænken hos de franske oprykkere.
Med sejren kommer Evian op på 12 point efter lige så mange kampe og ligger dermed en smule afstand til nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie