Premier League-angriber er i bedring efter to operationer
Det så grimt ud, da Nottingham Forest-angriberen krøllede sammen om stolpen i fuld fart i søndagens opgør mod Leicester. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Taiwo Awoniyi er vågen og taler med sin familie. Han fik indre skader i maven efter kollision med stolpe.
Nottingham Forest-angriberen Taiwo Awoniyi er i bedring, og udsigterne ser positive ud efter flere akutte operationer for indre skader i maven.
Det fortæller holdets træner, Nuno Espírito Santo.
- Han blev opereret. Operationen gik heldigvis godt. Han er under observation nu, men han er i bedring. Vi skal stadig vente på, at lægerne tillader besøg, siger cheftræneren.
- Vi er bekymrede, men det er positivt. Det har været meget svært på grund af bekymringen over skaden og den situation, han gik igennem. Det har været hårdt for os, tilføjer han.
I søndagens kamp mod Leicester bragede den 27-årige nigerianske landsholdsspiller ind i stolpen i de sidste minutter af opgøret.
Efterfølgende blev Awoniyi tilset af lægestaben inde på banen og fik grønt lys til at spille kampen til ende, men han humpede rundt.
Omfanget af skaden blev først opdaget mandag af lægestaben i Nottingham Forest. Skaden viste sig mere alvorlig end først antaget. Og han blev straks kørt på hospitalet.
27-årige Awoniyi er siden blevet opereret to gange i maven og lagt i kunstig koma.
Han er nu vågen og taler med sin familie, men han forventes fortsat at være indlagt på hospitalet de kommende dage.
Awoniyi skiftede til Nottingham Forest fra tyske Union Berlin i juni 2022. Siden har han spillet 85 kampe for den engelske klub med 19 mål til følge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst