Premier League-klub fyrer cheftræner efter skidt serie
Tony Pulis er færdig i West Bromwich. Foto: /ritzau/AP/Nick Potts/arkiv
/ritzau/AP/Nick Potts/arkiv
West Bromwich siger farvel til cheftræner Tony Pulis, efter at klubben ikke har sejret i ti ligakampe i træk.
Premier League-klubben West Bromwich har fyret cheftræner Tony Pulis.
Det meddeler klubben på sin hjemmeside.
- Disse beslutninger bliver der aldrig taget let på, men de er altid i klubbens interesse, siger bestyrelsesformand John Williams til West Bromwichs hjemmeside.
- Vi er i resultatbranchen, og fra afslutningen af den seneste sæson og i denne sæson hidtil har vores resultater været meget skuffende, siger han.
Gary Megson, der er assisterende cheftræner, har foreløbig sagt ja til at tage over efter fyringen af Tony Pulis.
Pulis blev i januar 2015 tilknyttet West Bromwich, hvor han fik titel af cheftræner.
Klubben ligger i øjeblikket fjerdesidst i Premier League, så holdet er placeret lige over nedrykningsstregen.
West Bromwich har ti point efter 12 kampe.
Klubben vandt de to første ligakampe i sæsonen, men er uden sejr i de seneste ti kampe.
De seneste fire kampe har West Bromwich tabt.
59-årige Tony Pulis har tidligere stået i spidsen for klubber som Stoke og Crystal Palace.
Han er den femte cheftræner eller manager, der får sparket i denne sæson i Premier League.
Tidligere er Frank de Boer (Crystal Palace), Craig Shakespeare (Leicester), Ronald Koeman (Everton) og Slaven Bilic (West Ham) blevet fyret.
Gary Megsons første opgave som chef bliver udekampen mod Tottenham, en kamp der bliver spillet på lørdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned