Premier Leagues transfervindue tyvstarter før klub-VM
Chelsea og Manchester City er de engelske deltagere ved VM for klubhold. (Arkivfoto). Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Transfervinduet har åbent i ti dage i starten af juni, så der kan registreres spillere før VM for klubhold.
Klubberne i den engelske Premier League er blevet enige om at åbne sommerens transfervindue i en periode på ti dage op til VM for klubhold.
Det oplyser Premier League på sin hjemmeside.
Transfervinduet vil være ekstraordinært være åbent fra 1. til 10. juni, så det er muligt at registrere nye spillere op til klub-VM, der begynder 14. juni.
Derefter vil vinduet åbne igen fra 16. juni, inden det smækker i 1. september.
VM for klubhold afvikles for første gang i et nyt stort format med 32 klubber.
Fra England deltager Manchester City og Chelsea.
Turneringen strækker sig over en måned i USA med finaledag den 13. juli.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har fået stor kritik for at arrangere den omfattende turnering i den i forvejen meget pressede fodboldkalender.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned