Presset øget på Team Sydhavsøerne før svær udekamp
Cheftræner Klavs Bruun Jørgensen håber på en overraskelse i dagens udekamp mod Lemvig-Thyborøn. Foto: Kim Nielsen, Konceptlab
Kim Nielsen, Konceptlab
Busturen hjem fra Lemvig kan blive ekstremt lang, hvis det ender med et nederlag.
Resultaterne i sidste weekends spillerunde i 1. division kunne ikke være værre for Team Sydhavsøerne, der selv tabte på hjemmebane til Skive, og dagen efter vandt både Odense og Odder deres kampe og gled forbi lollikkerne i tabellen.
Således er Team Sydhavsøerne blot et point fra nedrykningsstregen inden dagens meget svære udekamp mod Lemvig-Thyborøn og skulle det blive til et nederlag i det vestjyske kan Team Sydhavsøerne mod stor sandsynlighed se sig selv glide under nedrykningsstregen i bussen på vej hjem, da konkurrenten lige under nedrykningsstregen Norddjurs møder allerede nedrykningsdømte Roskilde.
Det er derfor et Sydhavs-mandskab, der er under pres, når de går på banen i Lemvig, men træner Klavs Bruun Jørgensen tager tingene i stiv arm.
En svær størrelse
- Hvis vi skal kigge helt nøgternt på det, så er Lemvig på udebane en rigtig svær størrelse, men vi tager derop for at se, om vi kan få noget med hjem og får vi muligheden, så skal vi også gribe den, lyder det fra cheftræneren.
Lemvig-Thyborøn, der er nedrykkere fra Herre-Ligaen og spillet hele seks kamp uafgjort i denne sæson, og kun tabt to kampe på hjemmebane, ligger lunt lige under topholdene uden mulighed for at komme med i oprykningsracet, og nedrykning er heller ikke et tema for vestjyderne, der reelt har ikke har noget som helst at spille for mod Team Sydhavsøerne.
Klavs Bruun Jørgensen er dog overbevist om, at vestjyderne nok skal komme med alt hvad de har.
- Jeg er sikker på, at de går efter at få så høj en placering som muligt. Jeg tror ikke de sælger noget som helst, fastslår Klavs Bruun Jørgensen, der i det omvendte opgør i Maribo i efteråret, kunne se sit hold spille uafgjort 36-36 i en kamp, hvor man førte med to scoringer kort før tid.
Alexander skadet
- Så vi har bevist, at vi kan lave mål i mod dem, og det tror jeg også på, at vi kan gøre igen. Spørgsmålet er bare om det er nok. De har en rigtig dygtig bagkæde, og har mere bredde en vi har, siger Klavs Bruun Jørgensen, der fortsat må undvære holdets eneste venstrehåndsskytte Alexander Nielsen, der har fået problemer med den skulder han er opereret i flere gange i tidligere.
- Han er blevet scannet og det så ikke videre positivt ud, men nu må vi se. Han er i hvert fald ikke med mod Lemvig, fastslår Klavs Bruun Jørgensen.
Der er kampstart kl. 14:30 i Lemvig Idræts -og Kulturcenter og Radio SydhavsØerne sender direkte fra opgøret.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned