PSG smadrer Celtic 7-1 trods chokstart
Neymar scorede x gange, da PSG vandt over Celtic i Champions League. Foto: /ritzau/AP/Christophe Ena
/ritzau/AP/Christophe Ena
Paris Saint-Germain kom bagud efter 56 sekunder, men vandt 7-1 over Celtic.
I de første fire kampe i Champions Leagues gruppespil havde Paris Saint-Germain (PSG) holdt buret rent og havde en målscore på 17-0.
Derfor var det noget overraskende, at der kun skulle gå 56 sekunder i franskmændenes hjemmekamp mod Celtic, før de skotske gæster kom i front.
PSG fik dog hurtigt rettet op på Moussa Dembeles chokmål, og allerede ved pausen førte PSG med 4-1 efter to scoringer af Neymar, en af Edinson Cavani og en af stjerneskuddet Kylian Mbappé.
Føringen blev siden vekslet til en 7-1-sejr i anden halvleg, da Marco Verratti, Edinson Cavani og Dani Alves kom på måltavlen.
Dermed ser klubben ud til at vinde gruppe B, da afstanden ned til Bayern München er tre point, inden mødet mellem de to giganter i sidste spillerunde.
Sydtyskerne vandt 2-1 ude over Anderlecht, men får brug for at vinde med mere end tre mål over PSG i sidste spillerunde for at vinde gruppen.
Sejren over Anderlecht kom i hus med stort besvær. Robert Lewandowski bragte tyskerne foran efter 50 minutter, da han blot skulle sætte indersiden på et velspillet angreb.
Anderlecht gav dog ikke op, og belgierne kunne igen lugte sæsonens første Champions League-point, da Sofiane Hanni udlignede 12 minutter senere.
Bayern Münchens sommerindkøb Corentin Tolisso ødelagde dog den gode stemning på stadion i Bruxelles, da han headede Bayern München i front i det 77. minut.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned