Pussy Riot tager skylden for afbrydelse af VM-finalen
Sikkerhedsvagterne forsøger at fange fire baneløbere fra Pussy Riot, der løb på banen under VM-finalen i fodbold. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Den russiske protestgruppe sendte fire medlemmer på banen med politiske budskaber under VM-finalen i Moskva.
VM-finalen i fodbold har det hele. Mål, drama og Pussy Riot.
Fire medlemmer af den russiske protestgruppe og punkband løb på banen 12 minutter inde i anden halvleg af finalen mellem Frankrig og Kroatien.
På de sociale medier skriver gruppen, at den tager skylden for baneløbet, som var en protest mod det politiske styre i Rusland.
De fire baneløbere bar gammeldags politiuniformer, da de løb på banen, og en af dem nåede at lave "high five" med den franske angriber Kylian Mbappe, inden alle baneløberne blev nedlagt af sikkerhedsvagter og ført væk fra banen.
- Hej til alle fra banen i Luzhniki. Her er cool, skriver gruppen på Twitter.
Efterfølgende har gruppen lagt et statement på Twitter og Facebook, hvor den har en række krav til de russiske myndigheder.
Blandt kravene er, at alle politiske fanger bliver løsladt, at man skal tillade politisk konkurrence i Rusland, og at man ikke skal fængsle folk uden grund.
En af baneløberne melder i telefon til nyhedsbureauet Reuters, at hun er blevet taget med på en politistation i Moskva.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie