Med en 28-23-sejr over Angola er det danske kvindelandshold i håndbold klar til semifinalen ved VM i Brasilien.
Landstræner Jan Pytlick indrømmer, at han er lidt overrasket over bedriften, da holdet inden turneringen mistede en række spillere med skader.
- Det er en drøm. Jeg havde ikke turde håbe på det, inden vi tog af sted, siger Pytlick til TV2 Sporten.
- Holdet er virkeligt vokset i løbet af turneringen. Det er super, lyder det fra landstræneren.
I fredagens semifinale gælder det Frankrig, som i sin kvartfinale lidt overraskende vandt over de regerende russiske verdensmestre.
Men Pytlick er fortrøstningsfuld i forhold til at komme i finalen.
- Det er sjældent, at vi taber til Frankrig, men de er blevet bedre og bedre. Jeg mener dog, at vi har en reel chance, siger Pytlick.
Danskerne førte med 15-11 ved pausen over Angola og var i anden halvleg i front med 20-15, inden afrikanerne scorede fire mål i træk og gjorde det spændende.
I slutfasen løb danskerne fra Angola igen og vandt sikkert.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned