Som mange andre er landstræner Jan Pytlick meget ærgerlig over lønkonflikten mellem det kvindelige håndboldlandshold og Dansk Håndbold Forbund (DHF).
Jan Pytlick, som i øjeblikket står tilbage med et forstærket B-landshold, langer ud efter begge parter i sagen.
- Der er blevet opbygget en kultur blandt spillerne og især gennem Håndbold Spiller Foreningen, at man i DHF per definition lyver. Det er det mest frustrerende i alt det her, siger Jan Pytlick til Jyllands-Posten.
- Jeg har spillere, som jeg har arbejdet tæt sammen med i mange år, men som ikke tror på mig, når jeg har fortalt dem, at det denne gang virkelig er rigtigt, hvad DHF siger. Det har virkelig gjort ondt at opleve, fortæller Jan Pytlick.
Landstræneren afleverer også en bredside til sin arbejdsgiver, der har stået fast på en markant lønnedgang til spillerne.
- Jeg må også sige, at DHF er kommet for langt ud i denne sag. Det er begge parter. Den holdning har jeg gjort min arbejdsgiver klart, siger Jan Pytlick.
Landstræneren frygter, at den optimisme, der igen blev skabt omkring kvindelandsholdet med fjerdepladsen ved EM på hjemmebane sidste år, vil fordufte.
- Vi balancerer på noget, som vi måske ikke kan hente ind igen. Damehåndbold i Danmark er dybt splittet, og der er dybe sår, der skal heles. Jeg frygter, at de sår aldrig bliver ordentligt helet, vurderer Jan Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned