Det danske kvindelandshold skal præsentere sig fra sin bedste side, når Danmark til december er vært ved EM i håndbold.
Derfor skærper landstræner Jan Pytlick kravene til de spillere, der bliver en del af EM-truppen.
- Når vi står til den første kamp, skal vi være maksimalt forberedt. Så kan det godt være, det rækker rigtig langt. Det kan være, at det rækker knap så langt, siger Jan Pytlick til Politiken.
- Vi må bare ikke bagefter se hinanden i øjnene og sige: Havde vi da bare været lidt bedre forberedt. Derfor skærper vi kravene i forhold til sommertræning og så videre. Det skal være 100 procent, fastslår landstræneren.
Pytlick vil også fokusere på, at landsholdsspillerne udvikler sig endnu mere individuelt. Det vil landstræneren blandt andet se, når han skal ud til kampe i Guldbageren Ligaen.
- Du skal se, at en landsholdsspiller kan gøre en forskel i klubben. Når du kommer ind i hallen, skal det være sådan, at du siger, okay, der er en landsholdsspiller. Hun gør det godt. Der skal vi løfte os op, for jeg synes, at det er for svingende nu, siger Jan Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned