Pytlick: Vi stressede alt for meget
Det kvindelige danske håndboldlandshold lever i bedste velgående ved EM i Serbien, men præstationen, da Tjekkiet blev slået 33-30 mandag eftermiddag, var alt andet end prangende.
Det erkender landstræner Jan Pytlick, som så sine spillere have problemer i både forsvaret og angrebet undervejs.
- Vi kom til at spille lidt for individuelt og søgte for hurtige løsninger. Vi stressede i vores angrebsspil, og det kom vi til at bokse med i hele kampen.
- Vi fik ikke arbejdet tingene i bund, og det gav stress, som vi tog med i alle spillets faser. I vores kontraangreb løb vi godt, men vi lavede for mange fejl, siger Pytlick om offensiven.
Forsvarsmæssigt var det også langt fra imponerende. Sandra Toft havde 20 redninger i en kamp, hvor tjekkerne lavede 30 mål. Det vidner om lidt af et åbent dansk hus.
- Der var for mange individuelle fejl i forsvaret. Det var snarere personlige fejl end systemet, der ikke fungerede.
- Vi ændrede ikke på vores forsvarsspil, for det er det offensive forsvar, vi gerne vil. Vi havde snakket om, at vi kunne ændre formationen, men vi holdt fast, og heldigvis vandt vi, siger Jan Pytlick,
Danmark har nu fire point i mellemrunden, hvor det tirsdag aften gælder mødet med værtsnationen Serbien.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie