Når Portugals og Danmarks fodboldlandshold mødes i Porto den 8. oktober i EM-kvalifikationen, har portugiserne ikke længere Carlos Queiroz som landstræner.
Queiroz blev torsdag aften fyret som landstræner, og det var kulminationen på et anstrengt forhold mellem træneren og forbundet.
Den tidligere Real Madrid-træner, der i en årrække også har været manager Alex Fergusons højre hånd i Manchester United, var i gang med en karantæne fra sit job som følge af en sag, der fandt sted i maj.
Her overfusede Queiroz nogle antidopingkontrollører under en træningslejr, hvilket fik forbundet til at give Queiroz en månedland karantæne i august. Karantænen blev sat op til seks måneder, efter at det portugisiske antidopingforbund havde kigget på sagen.
Portugal har generelt haft en håbløs åbning på EM-kvalifikationen. De to første kampe i gruppe H har kun sikret portugiserne ét point efter 4-4 hjemme mod Cypern samt et 0-1-nederlag ude til Norge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned