Randers-anfører smutter til svensk fodbold til sommer
Randers-anfører Mads Fenger skifter til svensk fodbold til sommer. Foto: Polfoto/Ernst Van Norde
Polfoto/Ernst Van Norde
Midtstopperen Mads Fenger forlader Randers FC til sommer og skifter til den svenske fodboldklub Hammarby.
Der har været meget snak om Randers FC-anfører Mads Fengers fremtid. Nu er det sikkert, at den ikke er i Randers, men i stedet i svenske Hammarby, der har skrevet kontrakt med Fenger fra sommeren 2017.
26-årige Fenger kom til Randers fra Skovbakken som ynglingespiller og forlader ligaen som anfører og som den Randers-spiller med flest kampe for førsteholdet.
- Mads Fenger har gennemgået en fantastisk udvikling i Randers og er blevet en stor profil ikke bare i Randers, men i hele ligaen.
- Derfor er det også ærgerligt, at vores veje skilles til sommer, men sådan er fodboldgamet en gang imellem.
- Vi har været bekendt med Mads Fengers drøm om at komme til udlandet og prøve kræfter med en ny liga, og det har vi naturligvis stor forståelse for i Randers.
- Vi er helt sikre på, at Mads slutter godt af i klubben og ønsker ham derefter al held og lykke i fremtiden, siger Randers-sportschefen, Ole Nielsen, til klubbens hjemmeside.
For hovedpersonen selv har det været svært at skulle tage afsked med klubben.
- Jeg har haft en fantastisk tid i Randers, og det har ikke været nemt at tage beslutningen om at forlade klubben. Men jeg vil prøve mig af et andet sted, og tiden er helt rigtig nu.
- Jeg vil dog give alt, hvad jeg har for at slutte godt af i forårssæsonen og være med til at få holdet så langt op i tabellen som muligt, siger Fenger.
På mandag i Odense spiller Mads Fenger sin kamp nummer 250 for Randers ude mod OB.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned