Randers besejrer Viborg i Christian Keller-gensyn
Christian Keller missede sejren imod sin gamle klub, da Viborg hjemme tabte 0-1 til Randers fredag aften.
Viborg kunne ikke tage den anden sejr på hjemmebane i træk, da holdet fik besøg af Randers FC.
Den tidligere Randers-spiller Christian Keller skiftede efter "personlige problemer" til Viborg. Han kunne ikke byde sin gamle klub velkommen på sin nye hjemmebane med en sejr.
Randers besejrede Viborg og Keller med 1-0, hvor Viktor Lundberg stod for scoringen.
Resultatet sender Randers op på en andenplads i Alka Superligaen med 10 point efter fem kampe. Viborg må tage til takke med en niendeplads, da holdet kun har skrabet fire point sammen.
I Randers' opstilling var Jonas Bager med i stedet for karantæneramte Erik Marxen. Hos Viborg var Kristoffer Pallesen tilbage efter en skadespause, Serge Deble var med i stedet for Jeppe Curth, og Andreas Bruhn erstattede Jonas Kamper, som var helt ude af truppen.
For de medrejste Randers-tilhængere var det ikke et glædeligt gensyn med Keller, da buh-råb blev sendt afsted, hver gang han modtog bolden.
Førnævnte Keller stod bag den første store Viborg-chance efter 20 minutter, hvor Serge Debles forsøg strøg lige forbi mål. 0-0 ved pausen.
Efter 66 minutters spil sendte Joel Allansson et frispark ind i feltet. Viktor Lundberg formåede lige akkurat at snitte bolden, så røg i mål til en 1-0-føring til gæsterne.
Der kom ikke yderligere mål i kampen, og dermed kunne Randers tage en flot sejr. Marvin Pourie fik debut for Randers med 10 minutter igen.
Viborgs næste kamp er den 21. august, hvor holdet skal forsøge at hente tre point imod Silkeborg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned