Randers dropper EHF Cup: Ikke attraktivt nok
Håndboldklubben Randers HK vil ikke være med i næste sæson EHF Cup, selv om klubben har kvalificeret sig til den ved at blive nummer fire i Dame Håndbold Ligaen.
Turneringen er ganske enkelt ikke attraktiv nok, forklarer klubbens direktør, Henrik Mortensen, i en pressemeddelelse.
- På baggrund af de erfaringer og den viden vi har omkring deltagelse i den turnering, så vurderer vi simpelthen, at det er for dyrt at deltage i EHF Cuppen, hvor modstanderne først forholdsvis sent bliver attraktive, og hvor mediernes og TV's interesse reelt først indtræder i finalerne, siger Henrik Mortensen.
- Vi har i forvejen en smal trup, og i fuld enighed med vores sportslige ledelse har vi besluttet, at det i næste sæson vil være bedre at have fuld fokus på den nationale liga- og pokalturnering, siger Henrik Mortensen.
EHF Cuppen er en af tre europæiske klubturneringer, som ligaklubberne kvalificere sig til. De to andre er Champions League og Cup Winners Cup.
Henrik Mortensen håber, at Randers' beslutning kan være med til at starte en diskussion i Europa, om de europæiske turneringer er attraktive nok i sin nuværende form.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie