Randers FC skulle ifølge den kenyanske klub Gor Mahia FC skrive under på kontrakter med to talenter fra den afrikanske klub mellem jul og nytår - men Randers afviser alt.
Direktør i Randers FC er temmelig træt af rygterne.
- Med al respekt for klubben i Kenya kan jeg sige, at nu har jeg hørt meget og om mange ting, og der er ikke noget, som jeg er enig i, siger Randers-direktør, Jacob Nielsen.
De to spillere skulle ifølge manager i Gor Mahia FC, Jolawi Obondo, som Tipsbladet har talt med, skrive under på en kontrakt med Kronjyderne den 28. december.
- Jeg er slet ikke i landet på det tidspunkt, og jeg er heller ikke i Afrika, siger Jacob Nielsen.
Den ene af de to spillere, som Gor Mahia FC nævner, George "Blackberry" Odhiambo, kender Randers FC-direktøren ikke, siger han.
Den anden, Anthony "Teddy" Akumu, har været på prøvetræning i Randers, og selvom han har efterladt et godt indtryk hos direktøren i Randers FC, er der hverken aftaler eller forstadier til forhandlinger i øjeblikket.
- Jeg kan sige, at Teddy har været på prøvetræning. Det er ikke udmundet i en kontrakt her og nu. Jeg kan ikke afvise, at det sker på sigt, siger Jacob Nielsen.
- Men jeg kan godt afkræfte det, han siger til Tipsbladet. Det kender jeg ikke noget til, siger Jacob Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned